Om undersøgelsen

Danskernes Navne er en internetbaseret og interaktiv publikation. Undersøgelsen er baseret på data fra Det Centrale Personregister (CPR-registret) fra 2005, og den omfatter både navne på nulevende personer og navne på personer der er døde efter oprettelsen af CPR i 1967. Dog er navne på personer der har forladt landet siden 1967, i alt ca. 600.000, af praktiske og navnestatistiske grunde sorteret fra i undersøgelsen. Indbyggere på Færøerne og Grønland er heller ikke medtaget i undersøgelsen fordi man på Færøerne og i Grønland har en selvstændig navnelovgivning, og fordi navneskikken der adskiller sig fra resten af kongeriget.


Data fra CPR-registret

De rå data fra CPR-registret bestod af det fulde navn samt oplysninger om køn, fødeår og fødesogn. Hver navnestreng er i undersøgelsen blevet opdelt i fornavne, mellemnavne og efternavne. Man kan derfor ikke i denne undersøgelse se hyppigheden af navnekombinationer som fx Peter Hansen. Her henvises Danmarks Statistik: www.dst.dk/navne hvor man også kan se udviklingen af de enkelte fornavne fra år til år. I denne undersøgelse er forskellige stavemåder af et navn opfattet som forskellige navne.


Hvilke navne er medtaget?

Kun de aktuelle navne er medtaget i Danskernes Navne. Det betyder at alle der har skiftet navn i forbindelse med ægteskab, adoption e.l. figurerer under det navn som de nu bærer. Som noget nyt i forhold til tidligere undersøgelser indeholder Danskernes Navne oplysninger om ekstra fornavne og mellemnavne. Det har betydning når man vil studere navnenes udbredelse og popularitet. Der er fx 19.108 nulevende kvinder i undersøgelsen der hedder Marie som 1. fornavn, men der er ikke mindre end 89.359 nulevende kvinder, der bærer Marie som ekstra fornavn eller som mellemnavn.


Hvor i landet er navnene brugt og hvornår?

I Danskernes Navne indgår der oplysninger om den enkeltes fødested. I undersøgelsen er disse oplysninger fordelt på følgende landsdele: København, Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster, Fyn, Nordjylland, Sydjylland, Østjylland og Vestjylland. Hertil kommer en restgruppe der er benævnt som Andet. Den dækker over personer i CPR-registret hvis oplysninger er beskyttede samt en række andre registreringsmåder. Navnene er endvidere sorteret i 10-års perioder ud fra navnebærernes fødselsår. Perioden 2000-2005 har dog fået sin egen rubrik.


Personer født i udlandet

Danskernes Navne indeholder en mængde navne på personer der er født i udlandet; også her er oplysningerne om fødested samlet og fordelt i regioner; regionerne er følgende: Skandinavien, Vesteuropa, Østeuropa, Balkan mv., Rusland mv., Mellemøsten mv., Nordafrika, Vestafrika, Østafrika, Centralafrika, Sydafrika, Indien mv., Sydøstasien, Kina og Østasien, Australien mv., Nordamerika, Mellemamerika, Caribien, Sydamerika, Ukendt/Statsløs mv. Opdelingen af de udenlandske regioner tager hensyn til antallet af lande i de enkelte regioner og muligheden for at præsentere dem i undersøgelsen på en hensigtsmæssig måde. I nogle tilfælde er historiske statsdannelser som Sovjetunionen, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien medtaget med årstal for deres opløsning.


Fornavn, mellemnavn eller efternavn?

En del navne findes både som fornavn, mellemnavn og efternavn. Det gælder et navn som Peter, og når det i Danskernes Navne både kan optræde som 2. fornavn og som 2. mellemnavn, skyldes det de opdelingskriterier som er anvendt. Hvis en mand hedder Hans Peter Madsen, er navnet Peter blevet opfattet som et ekstra fornavn. Har han derimod et mellemnavn af efternavnstype foran navnet Peter, stiller sagen sig anderledes. Hedder han fx Hans Østergaard Peter Madsen, vil Peter i det tænkte eksempel optræde som 2. mellemnavn. Udskilningen af mellemnavne er i undersøgelsen sket ved sindrige beregninger (se beskrivelsen under Datagrundlaget). Overordnet gælder det at navne der bruges som 1. fornavn, rubriceres som et fornavn. Omvendt gælder det at navne der kendes som efternavne (sidste navn i navnekombinationen), og som aldrig optræder som 1. fornavn, regnes som mellem- eller efternavne.


Fejl i databasen

Med mere end 6,5 million poster der hver består af adskillige navne, kan det ikke undre at der findes enkelte fejl i CPR-systemet. De stammer hovedsagelig fra de første år af CPRs levetid. Fx er ca. 10 nu afdøde kvinder registreret med fornavnet Hans. De var alle født før eller omkring år 1900. Fejlregistreringer har den konsekvens i undersøgelsen at Hans også opfattes som et pigenavn. Som en sideeffekt får kvinder der bærer Hans som mellemnavn, fejlagtigt rubriceret navnet som 2. fornavn. Disse fejl skyldes at det er meget vanskeligt at opstille regler for, hvornår navne er ekstra fornavn eller mellemnavn (se Om Datagrundlaget).


Topnavne

Alle undersøgelsens navne er samlet i tabeller over topnavne fordelt på køn og geografisk område. Man kan altså se, hvilke for-, mellem- og efternavne, der er mest populære på landsplan eller regionalt.


Bindestregsnavne

Danskernes Navne indeholder oplysninger om navne som er kombineret med andre navne. Det gælder fx navnet Anne der indgår som førsteled i 307 bindestregsnavne (Anne-Agathe, Anne-Alberte osv.) og som sidsteled i 39 bindestregsnavne (André-Anne, Andrey-Anne osv.). Man kan desværre ikke søge på faste navnekombinationer som Hans Peter og Anne Marie, men man kan naturligvis finde sammenskrevne former som Hanspeter og Annemarie. De forskellige bindestregskombinationer findes ved at søge på “del af navn”, fx Anne-* og *-Anne.


Baggrund

Danskernes Navne er designet af Bente Holmberg og Michael Lerche Nielsen, begge ansat som lektorer ved Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet. Samtlige data er indført i en SQL-database og den tilhørende programmering er udført af datalog Kristian Lerche. Den endelige version af Danskernes Navne er færdigudviklet og frigivet i maj 2006. Undersøgelsen knytter sig til en tidligere undersøgelse som er baseret på data fra 1985, og som er foretaget af Lis Weise og Birte Hjorth Pedersen. Den gamle undersøgelse er publiceret i bogform: Fornavnebogen. 12.500 navne på danske statsborgere i 150 år, København 1989, og Danske Fornavne, København 1990.